Nu kan shoppeturen klares via streaming
Nu kan shoppelystne danskere gå på indkøbstur i et nye streamingunivers, som skaberne bag kalder ”liveshoppernes svar på Netflix og YouTube”.
- Vi har set en stor efterspørgsel blandt forbrugerne på en streamingtjeneste, der samler alt liveshopping-indhold ét sted. Derfor har vi skabt Sprii.live, et online inspirationsunivers med tusindvis af salgsvideoer. Det bliver liveshoppernes svar på Netflix og YouTube, siger Christian Vester, der er direktør i virksomheden Easy Live Sales (ELISA), som har udviklet streamingtjenesten, i en pressemeddelelse.
Sprii er en videoplatform, hvor en række danske virksomheder præsenterer deres produkter via livestream til et online publikum.
Kunderne kan købe og stille spørgsmål, mens varerne præsenteres, så der sker en live interaktion lig den, man vil opleve, når man besøger butikkerne på gammeldags fysisk maner.
Efterfølgende kan købte varer hentes hos butikken selv eller blive leveret til døren.
Blandt butikkerne, der reklamerer på platformen, finder man så forskellige navne som Coolshop, Eyda, Ønskebørn, Hotel Viking og Kikkertland.
Tjenesten gik i luften torsdag 29. september, og ELISA forventer ELISA, at flere end 200 virksomheder vil have præsenteret deres produkter i løbet af den første uge.
Konceptet er set i udlandet i et stykke tid, men det er først nu, der er kommet en samlet dansk platform.